Art of Community – Første kapitel

Thursday, July 16, 2009

Forsidebillede til Art of Community

Forsidebillede til Art of Community

Jeg er i dette foreningsår valgt som LoCo kontaktperson mellem Ubuntudanmark og Canonical virksomheden bag Ubuntu.
Det betyder at det er min opgave at holde øje med hvad der foregår ude i den store LoCo-verden. En af de meget spændende ting der foregår lige i øjeblikket er The Art of Community. Det er en bog, der handler om hvordan man danner og administrer communitities, altså forsamlinger af frivillige der arbejder på et fællesprojekt.
Bogen der skulle udkomme i løbet af August måned i år, er skrevet af Ubuntu’s Community manager Jono Bacon, som også er medforfatter på The Official Ubuntu Book som jeg tidligere har omtalt.
Grunden til at jeg nævner dette nu, da der er over en måned til bogens udgivelse, er at Jono idag valgte at udgive bogens første kapitel (på engelsk).
Jeg har brugt noget af min aften på at læse dette første kapitel igennem for at få et indblik i hvad bogen kommer til at handle om, samt dens opbygning. Første kapitel bliver det teoretiske kapitel, der bruges på at komme med definitioner der er nødvendige at kende til, samt baggrunden for bogen og Jono’s interesse for communities.
Jono definerer et community som:
By definition, a community is a collection of people (or animals) who interact together in the
same environment. Community exists everywhere in nature. From people to penguins, from
monkeys to meerkats, the vast majority of organisms exhibit some form of collective grouping.
Altså en gruppe væsner som kollektivt operer i det samme miljø.
Udover at have dette fælles grundlag er der også nogle mere specifikke elementer der spiller sammen for at bygge den fællesskabsfølelse der er nødvendig for et community:

  • Et fælles mål – I dette tilfælde mener Jono at folk leder efter et “belonging” altså et tilhørsforhold
  • Social Kapital – Altså et sæt af fælles værdier der kan tildeles den enkelte eller gruppen. Dette er communitiets “Medium of exchange”.
  • Økonomiens hjerte – Altså nogle retningslinjer der sørger for at det hele ikke løber løbsk så alle til sidst ødelægger det for alle, i dette tilfælde er der skabt nogle “processer”.
  • Lim – Til at binde det hele sammen. I dette tilfælde er limen kommunikation, der sørger for at alle elementer spiller ordentligt sammen.

I kraft af sit arbejde som Community manager kommer en del af bogen og dens anekdoter selvsagt til at handle om open source- og især Ubuntus community. Men han tilstræber hele tiden at gøre bogen så grundlæggende som muligt, for at gøre den i brugbar i andre sammenhænge. Et eksempel på dette er at han også i løbet af første kapitel når at nævne Obama’s præsidentkampagne, hvor det er lykkedes Obama at skabe en så stor fællesskabsfølelse i hans bagland og blandt de stemmeberettigede, i en tid hvor kun få havde tillid til den siddende præsident. Denne fællesskabsfølelse har en stor del af æren for at Obama vandt valget.

Jeg synes at det er et rigtigt spændende første kapitel, og jeg glæder mig meget til at modtage den færdige bog. Hvis du kan lide dette første kapitel må du meget gerne være med til at sprede ordet ved at fortælle andre om det, videresende det, eller bare digge det, og hvis det har interesse er det allerede nu muligt at forudbestille bogen hos Amazon som vil afsende den så snart den kommer ud af trykken.

3 Comments

  1. Søren says:

    Hej Jesper.

    Når du skriver “kontaktperson mellem Ubuntudanmark og Canonical” så falder det mig faktisk lidt for brystet. Jeg anser mere LoCo kontaktpersonen som et bindeled mellem LoCo-team’et og resten af Ubuntu verdenen.

    Det er selvfølgelig en detalje og det er stadig Canonical der sender os CD’er hvert halve år, men alligevel…

    PS. Dejligt tip med første kapitel af Jonos bog! :D

    1. Jarlen says:

      Det er rigtigt. Det var lidt en fejlbeskrivelse fra min side. Jeg arbejder selvfølgelig sammen med de andre nationers/regioners LoCos, og ikke virksomheden Canonical direkte. Det var lige en skrivefejl i stressen, jeg var på vej ud af døren for at nå at afhente min Harry Potter billet inden de solgte den til en anden, tak for rettelsen :-)

      Husk at læs kapitlet… og resten af bogen, når den kommer, 21. August. Det er du næsten forpligtet til i din position ;-)

  2. Søren says:

    Selvfølgelig skal jeg læse den når den kommer!

    Håber filmen var go’ – vi snakkes ;)

Leave a Reply