Oct 28 2008

Gratis software? Det er der penge i!

Eller er der? Det vil Magasinet Penge i morgen, onsdag d. 29/10 tage op. Det handler om et indslag hvor en dansk familie får udskiftet sine 3 windows computere med 3 Ubuntucomputere, familien skal så bruge disse 3 computere i 17 dage som erstatning for deres almindelige installationer, og de skal herefter tage stilling til om de mener at Ubuntu, og de andre open source programmer de får stillet til rådighed kan leve op til familiens behov, samt de krav faderens virksomhed stiller.

Da programmet præsenteres af Magasinet Penge omhandler det selvfølgelig hovedsageligt det økonomiske perespektiv, og jeg vil da også mene at det er et rigtigt relevant sted at tage fat. Ikke mindst fordi vi i følge eksperterne er midt i en økonomisk krise.
Det er da også rigtigt at en utrolig stor del af udgiften ved køb af nye computere, kommer fra licensomkostninger til programmerne, og ofte får man ikke engang programmerne med på en CD så man kan installere det hele igen efter at have formatteret computeren. Der er altså potentielt tale om flere tusind kroners udgift, til lånesoftware. Ydermere er det for mig, skræmmende at se hvordan nogle softwareproducenter ligefrem kræver at deres kunder skal købe en helt ny udgave af deres software efter X antal år, oftest med tvungne hardwareopgraderinger (oftest lig køb af ny computer) til følge.

Da jeg som før skrevet går meget op i open source og fri software, og selv bruger Ubuntu til dagligt mener jeg selvfølgelig at det sagtens kan lade sig gøre at leve livet uden windows og spare massevis af penge på softwarelicenser. Dermed ikke sagt at Open Source software er gratis, fordi det er det ikke altid, men i LANGT de fleste tilfælde vil jeg mene at der kan findes gratis alternativer til de betalingsprogrammer de fleste familier har brug for.

Martin har skrevet om programmet, og han har sammen med SBC hjulpet med at finde og opsætte maskinerne for familien, og har derfor fulgt nogle af optagelserne. Men det vides stadig ikke hvad familiens endelige dom vil blive. Men jeg er overbevist om at det langt hen af vejen vil være positiv omtale.
Der har for nyligt været omtale af Ubuntu i medierne, og dengang kunne det tydeligt mærkes hos os på Ubuntudanmarks forum, med et besøgstal der på kort tid blev firedoblet. Vores supporterhold står derfor klar, også denne gang, til at hjælpe den forhåbentlig store hob af nye interesserede der stormer til forummet efter udsendelsen.
Jeg håber op at der også kommer noget positiv omtale af den nye Ubuntu version der sendes på gaden torsdag, samt det store Ubuntu releaseparty, som jeg sammen med de andre fra Ubuntudanmark har planlagt skal afholdes lørdag d. 1/11 på CBS i København.

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google Bookmarks
  • DZone
  • FriendFeed
  • Identi.ca
  • LinkedIn
  • Live
  • MySpace
  • Reddit
  • Slashdot
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • Twitter

Related posts:

  1. Der er mange penge at spare på software!
  2. Mærkbar positiv omtale aka. Gratis software til alle
  3. Open Source Software Links
  4. Gratis Ubuntu bøger
  5. Så er der gratis bøger

7 Responses to “Gratis software? Det er der penge i!”

  1. Oliver Haas-Jensen Says:

    Tak for et godt indlæg. Jeg lægger selv megen tid i at undgå al proprietær software og benytter overvejende openSuSE – og gør næsten alt for at få folk til at overveje et systemskift. Det forsøg du nævner i posteringen bliver meget interessant, selv om jeg mener at kunne svare på nogle af spørgsmålene selv. Det er, forunderlig nok, en kendsgerning at folk gerne brokker sig, lige så snart deres Windows Media ikke er til rådighed længere, og man skal kunne nogle koder for at trylle DR.TV på skærmen, Stifinderen har et andet navn og Word ser også helt anderledes ud. Det gør de sjovt nok kun når de skifter til en (gratis-) Linux-Distribution, så er der ikke grænser for hvor dårlig det kan være – bare fordi det er anden måde at arbejde på. Køber de dog en Mac, som heller ikke helt kan sammenlignes med Windows…ja: Så er det smart, når Bilbasen.dk ikke vises korrekt i Firefox er det “opensource skrot” – helt i kontrast til afviste Safari-Homebanking-kunder: Det er “alternativ og sublim finkultur”;). Det tages heller ikke for noget at man har et gratis program som er i lang udstrækning ligeværdig med Photoshop – som man lægger hvad…3′000-4′000 dask for?
    Man skal se det i lyset af at ikke alle mennesker er IT eksperter, og at de heller ikke vil være det. “Det skal bare virke” er det mest hørte udsagn – rigtig nok, hvorfor så bruge Windows, nærmere: Windows Vista?? Det taler for sig at der efterhånden er nogle OEM udbyder som tilbyder sælge computere med Linux-Distro’s pre-installeret (skulle gerne komme til DK i løbet ar et års tid, mener jeg at have læst).
    Nævnte tests udfald er i højeste grad afhængig af familiens indstilling til deres behov og deres kunnen – og om ungerne er i besiddelse af nogle spille-konsoler – fordi det er ikke på spille-domænen Linux er stærkest.. Vi ser spændt test-resultatet immøde, det kunne jo være at der snart sker noget i folks indstilling. “Finanskrisen” og dårlig MS styresystemer hjælper jo til! Gratis er det ikke, det må vi erkende, det koster mange timers arbejde at få sit system som man ønsker det, til gengæld er det (efter eens personlige evner) helt transparent og “customizable”.

  2. Jarlskov Says:

    Ja, men lige præcis derfor tror jeg at det bliver interessant at de er tvunget til at køre Linux i 17 dage, så de på den måde bliver presset til at få prøvet det ordentligt af. Hvis man følger med på Ubuntudanmarks forum er det tydeligt at det er et problem at så mange giver op så hurtigt. Hvis det ikke ligner windows out-of-the-box, og kører deres .exe-filer ved første klik panikker de. Dog er det stadig smukt at se hvor hurtigt de der hænger i et par dage, oftest ender med at blive rigtig glade for deres nye system. :-)
    Jeg kan ikke lade være med at grine af din “når Bilbasen.dk ikke vises korrekt i Firefox er det “opensource skrot” – helt i kontrast til afviste Safari-Homebanking-kunder: Det er “alternativ og sublim finkultur””. Hæhæh, og det er så sandt. Det er utroligt så mange fejl og forandringer folk kan tolerere når deres system bliver DYRERE, men når det pludselig bliver billigere, er det pludselig ikke i orden? :-P
    Men jeg glæder mig meget til at se den udsendelse. Jeg tror ikke man kan forvente at det bliver en 100% succes hele vejen igennem som man måske kunne håbe, men jeg tror på at det i det mindste bliver overvejende positivt, og er nok til at familien vil fortsætte på denne sti. Jeg håber ihvertfald :-)

    Du har forresten et problem med den hjemmeside du linker til via dit navn. http://www.haasjensen.dk redirecter til haasjensen.dk, så dine undersider virker derfor ikke når du smider www. foran adressen. Det bør du kigge på. Dit navn henviser derfor til en 404.

  3. Mads Henriksen Says:

    Jeg glæder mig også til at se programmet. Jeg vidste ikke at det ligefrem var Ubuntu de valgte at udsætte familien for, det gør udsendelsen endnu mere interessant.

    Jeg gider bare ikke høre mere om den skide krise. Det er kun i medierne jeg hører om krisen og det er fra rige folk, som har svært ved at få den lange ferie et eller andet sted hen, eller at de ikke kan holde den helt store fødselsdag når de bliver 70 år fordi deres pension er blevet mindre.

    Mange jeg omgås er på SU. Det er dem på SU som har den virkelige økonomiske kriser. SU er på maks 5007 kr. om måneden før skat, og mange får mindre. Det resultere bl.a. i at jeg har siddet over for studerende som spiste muggent brød fordi der ikke var flere penge tilbage.

  4. Jarlskov Says:

    DR – “Nu har i brugt gratis software i 14 dage, hvis i skulle ud og købe ny computer nu, ville i så vælge at spare pengene på de dyre programmer? Kan de gratis opfylde jeres behov?”

    Farmand – “Ja, det vil jeg sige. Hvis vi skulle ud og købe nye computere ville vi med 85% sikkerhed vælge at gå efter gratisprogrammer”

    Mor – “Det ville jeg helt klart bakke op om!”

    Helt klart en positiv udsendelse, godt at få ordet frem i medierne, så folk kan se at der er andre muligheder :-)

    Mads > Det handlede ikke om finanskrisen, kun om software og hvad der kunne være at spare af penge. Jeg synes det var interessant, og gav et rigtig godt billede af hvor meget almindelige mennesker rent faktisk går glip af.

  5. Mads Henriksen Says:

    Udsendelsen var lidt skuffende. Jeg synes der mangler at blive fortalt om der heller ikke med en hjælper kunne lykkedes at spille børnenes spil – og DR ledelse burde stilles spørgsmål om hvorfor deres nettv ikke virker på Ubuntu/linux.

    Derudover manglede der at der blev sat stopper for den propaganda ham Micro$oft-manden fyrede af. Hvad er det for noget fis med, at M$ er foran. Hvem var det der fandt på faneblade i browser?

  6. Gratis software sparer mange penge. | Jesper Jarlskov Says:

    [...] jeg omtalte igår viste DRs magasinet penge her til aften en udsendelse om gratis software. Udsendelsen handlede om en familie på 4 der fik udskiftet deres tre computere derhjemme, med [...]

  7. Jarlskov Says:

    Hæh, jeg synes nu det var en ret god udsendelse, som jeg også har skrevet om i det nye indlæg :-)

    Ja, der manglede en lille opsummering på deres problemer, men det blev nævnt at de havde fundet utrolig god, hurtig og kompetent hjælp på internettet.
    Hvis det tilfældigvis er det viste pixelinespil du tænker på, har en af mine venner fra ubuntudanmark skrevet en guide til lige præcis pixeline spillene (bl.a.) :P
    http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=2759

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>