Skip to content →

Ny WordPress Version

Så skete det, den nye WordPress version, ved navn version 2.7, og kort efter lød jungletrommerne over hele blogverdenen.
Jeg så det først hos Anders Saugstrup, som også har præsteret at få en diskussion igang, der handler om, om det er værd at opdatere eller ej. Herfra gik det så slag i slag med indlæg hos bl.a. Brian Brandt der også har en gennemgang af en række af de nye features, og mange andre har også nævnt det.
Så en masse omtale har det fået, men er det fortjent? Ja, det er jo på alle måder et spørgsmål om præferencer.
Jeg valgte selv at opgradere lige så snart jeg kom hjem fra arbejde, bl.a. fordi jeg synes det så rigtig fedt ud, og det gav mig en god mulighed for at lave en clean install. Det hele gik lige så let og smertefrit som altid når man installerer sin wordpressblog, og da jeg valgte ikke at slette min database skulle jeg ingenting gøre for at overføre mine gamle blogindlæg, de blev bare liggende 🙂
Jeg har af gode grunde ikke haft mulighed for at arbejde med version 2.7 så længe, men jeg synes at det virker rigtig godt indtil videre.
Jeg fandt hurtigt et nyt theme som jeg synes var ret lækkert. Det blev hurtigt FTP’et over på bloggen, og installeret, og siden har jeg faktisk ikke rørt min FTP-klient. En af de rigtig lækre nye features er nemlig en kraftigt forbedret pluginkontrol. Der er nu mulighed for at finde og instalere plugins meget lettere. Der er simpelthen indbygget en plugin søgefunktion i administratorpanelet, og selve installationen foregår ved et tryk på en knap. Efter sigende opdatering af blog og plugins være lige så let, men det har jeg selvfølgelig heller ikke haft mulighed for at teste endnu.
Dette fjerner helt grunden til at bruge WordPress Automatic Update pluginet, som jeg tidligere har haft anbefalet, da det hele nu er indbygget i bloggen.
Administratordelen har faktisk på alle måder fået en kæmpe overhaling, og jeg synes det er utroligt meget bedre og lettere at arbejde med nu, end den gamle version. Hele menuen i administratorpanelet er shinet op og gjort mere overskuelig, og jeg synes det virker rigtig godt. Der er også meget bedre mulighed for at customize de forskellige adminsider, så de passer til dine egne behov.

Jeg glæder mig til at arbejde med WordPress 2.7 og er allerede nu overbevist om at jeg nok skal blive glad for at jeg har opdateret.

For at give en lille demo af det nye admininterface, har jeg tyvstjålet den video Anders Saugstrup har taget med på sin blog. Se den, og glæd dig. Denne opdatering får helt sikkert thumbs up herfra.

Published in Fri Software Software

5 Comments

  1. Desuden ser det ud til at opdateringen løste det problem jeg tidligere havde med at jeg ikke kunne skrive kommentarer når jeg var logget ind. Top dollar 🙂
    Jeg håber at andre bliver lige så glade for den nye version som jeg tror jeg gør.

  2. Ny WordPressversion, version 2.7 ude nu | Jesper Jarlskov…

    Så kom den nye version af wordpress på gaden. Jeg har lige installeret det, og er allerede imponeret….

  3. Jeg skal også ha taget mig sammen til at få den installeret, jeg har den den lidt ældre version liggende på en af mine hjemmesider. Det er bare al den backups der skal til for at sikre sin data før man opgradere….

    • Hej Mads,
      Hvis det er din største hurdle synes jeg bare det er et spørgsmål om at få opgraderet. WordPress 2.7 indeholder bl.a. en auto-update funktion både til dine plugins, men også til wordpress selv, så den selv sørger for at tage backup, inden den selv står for at opdatere. Du får selvfølgelig mulighed for at gemme disse backups et sikkert sted hvis uheldet nu skulle være ude. Hvis du opgraderer vil det altså være sidste gang du løber ind i dette problem 😉
      Jeg har tidligere skrevet et indlæg om [url=http://jesperjarlskov.dk/blog/spendene-wordpress-plugins-12/]Wordpress Plugins[/url] hvor jeg bl.a. nævner et plugin til WordPress før 2.7, der kan sørger for backup og opdatering, på samme måde som 2.7 gør det. Du kan jo se om du ikke kan få det plugin til at opgradere for dig 🙂

      Jesper Jarlskov

  4. Super mange tak for det plugin. Jeg går igang med det samme 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *