Natkøreturen til Adelaide gik stille og roligt, og uden problemer. Vi hørte noget musik og havde en god tur.
Vi ankom til Adelaide omkring kl 4 om morgenen og fandt en parkeringsplads hvor vi kunne sove lidt i bilen. Omkring kl 8 var solen oppe, og vejret var ret godt. Så vi valgte at tage på stranden og sove lidt der.
Omkring middag kørte vi ind til centrum for at finde et hostel vi kunne bo på. Vi fandt et sted der så fint ud, og som vi havde hørt godt om. Vi kunne desværre ikke få et værelse sammen alle 4, men vi bor fordelt på 2 værelser. Det giver også mulighed for at møde nogen af de andre besøgende, så det er nok ikke så skidt.
Da Australien stadig officielt tilhører England findes der også her i landet en del royalister, så i anledning af at der tilsyneladende skulle være royalt bryllup om aftenen var der gratis pizza på vores nye hostel. Det kunne jo godt blive starten på et fint venskab.
Warrnambool virkede som et meget godt område, så vi valgte at forlænge med en ekstra overnatning. Det betød at vi havde hele dagen til at udforske området, i stedet for at starte dagen med at køre videre mod Adelaide.
Vi startede dagen med at køre ud til et udslukt vulkanområde. Området var et naturreservat, bestående af en række bjerge med en frodig bevoksning, samt en del vilde dyr, der dog var meget imødekommende. Vi kom derfor ret tæt på både kænguruer og emuer.
Emu.
Herefter kørte vi tilbage til byen for at høre turistkontoret om hvad de havde af foreslag til hvad vi ellers kunne lave. Desværre var vulkanen det eneste der var værd at se i området udover et museum bestående af den ældste bydel, eller også var informationskontorets fornemmeste opgave at agere billetkontor til omtalte museum, de kunne ihvertfald ikke rigtigt komme med andre gode forslag til hvad vi kunne lave i området, vi tog derfor tilbage til vores hostel, og slappede lidt af i haven.
Om aftenen blev vi enige om at det var et lidt kedeligt område, og vi valgte derfor at afbestille vores ekstra overnatning, og i stedet bruge natten på at køre direkte til Adelaide, i stedet for at vente til næste morgen.
Da vores kajaktur blev aflyst i første forsøg var vi heldige at få den flyttet til den følgende dag, så nu var det tid. Vi fik udleveret våddragter og redningsveste, samt 2 2-mands kajaker. Vi fik en kort introduktion til hvad vi skulle være opmærksomme på, samt hvilken rute vi skulle sejle, og så var det ellers afsted.
Sømænd i badedragter.
Kajaksejlads er hårdt arbejde, men efter lidt tid fik vi kæmpet os ud til en lille stenformation et stykke ude fra kysten, hvor der bor en masse søløver. Søløverne var i badehumør i det gode vejr, så vi så pludselig omkring 20 søløver “spæne” (eller hvad sådan nogle nu gør) ud mod vandkanten, og hoppe i. Herefter svømmede de så rundt i en stor gruppe. Det lykkedes os et par gange at komme ret tæt på gruppen, dog ikke helt tæt nok til at røre, men næsten. Pludselig kom der nogle kæmpebølger. Det lykkedes os næsten at klare os igennem dem alle, men den ene var dog for stor, og fik skubbet os allesammen overbord. Det er en lidt vild fornemmelse at få en mindre flyvetur i en kajak på åbent hav, for at lande med hovedet nedad og en kajak over sig, på nærmest åbent hav. Vi havde dog redningsveste på, og vi fik kæmpet os tilbage på båden, og det var en ret sjov oplevelse.
Efter at have besøgt søløver sejlede vi tilbage mod stranden. Da vi kom tættere på kysten fik vi lov til at lege lidt i bølgerne, og det lykkedes os at fange et par bølger der bar os indad mod bredden, lidt på samme måde som når man surfer. God underholdning.
Herefter var det tid til at forlade Apollo Bay. Lidt ærgeligt, da vi var ret glade for vores hostel, men der var ikke rigtigt mere at lave, så vi tog imod Port Campbell.
Lidt udenfor Port Campbell så vi 12 Apostles (eller, de 8 der nu er tilbage), som er nogle store klippeformationer der er opstået ved at havet simpelthen har ædt store dele af klipperne langs kysten. Men det var ikke så meget andet end nogle høje stabler af sten. Vel ankommet til Port Campbell så vi os om efter noget at spise, samt et hostel. Vi opdagede dog hurtigt, at de 8 tilbageværende stenstabler, var stort set alt hvad der var at opleve i Port Campbell, så efter at have spist frokost valgte vi at tage videre.
Næste punkt på kortet var Warrnambool, en noget større by i Port Campbell. Her lykkedes det os også at finde et hostel, hvor næste nat skulle tilbringes.
Vi havde valgt at tage en ekstra overnatning i Apollo Bay, da vi havde fundet et sted der ville leje nogle kajaker og hjælpe os med at sejle ud til en lille ø, med søløver. Desværre ringede de om morgenen og aflyste, da det blæste for meget. Så vi måtte finde noget andet at lave.
Turistinformationen vi snakkede med dagen forinden havde bl.a. foreslået os at køre en rute hvor man normalt har mulighed for at se en masse koalaer langs vejen. Vejen ville desuden føre ud til et fyrtårn, hvorfra der gik en vandresti på klipperne langs kysten.
Koala in the wild.
Vi fandt et som håbet et par koalar langs vejen, og nogen af dem var endda så flinke at hænge så lavt at vi kunne tage billeder af dem.
Vandreturen langs kysten var også fin, og det var rart at vandre i noget andet en regnskov eller jungle, som vi allerede havde gjort 2-3 dage i træk.
Efter at have vandret et par timer langs kysten ville vi prøve noget andet, så vi tog til Otway Fly. Otway Fly er en privatejet del af regnskoven, hvor ejeren har bygget en stor gangbro, der i op til 33m højde lader dig gå imellem trætoppene i junglen. Jeg var selvsagt ikke meget for at vandre i de højder, især ikke da de fleste af broelementerne havde huller så man kunne se lige ned. Jeg fik dog tvunget mig selv derop, og så vidt muligt nydt turen.
Jarlen trodser frygten selv.
Fødderne solidt plantet 33m over jorden.
Efter to dage i Lorne ville vi gerne videre. Vi mente at vi havde set alt hvad der var at se i området, og vi var ikke ligefrem tilfredse med vores hostel. Alting fungere underligt. Receptionen var en reol ude på balkonen, de tog kun imod kontant forhåndsbetaling og der blev ikke udleveret nøgler, da værelserne alligevel ikke kunne lukkes. Desuden bestod processen at finde sengepladser, af 3 faste skridt:
- Receptionisten (vistnok søn af huset) spurgte ejeren hvor der var plads (ejeren havde det meste af overblikket i hovedet).
- Gæstebogen blev checket for at se om den stemte overens med ejerens hukommelse
- Receptionisten kiggede ind på værelset for at se om de udvalgte senge så tomme ud. Hvis der var nogen hjemme på værelset blev de normalt også spurgt om der boede nogen i de måske tomme senge.
Foruden den noget foruroligende administration var bygningen nærmest ikke isoleret, og vores værelse var voldsomt koldt. Alt for koldt til at man kunne holde sig varm kun vha. det udleverede meget tynde tæppe.
Vi forlod Lorne, og fortsatte af GOR mod næste destination, Apollo Bay.
På vej mod Apollo Bay tog vi igen turen stille og roligt. Vi vidste vi ikke ville have mere end 1-2 timers kørsel, så lidt ekstra spildtid ville ikke skade. Vi mente derfor godt vi kunne tillade os at tage turen stille og roligt og nyde turen og omgivelserne.
Turistinformation.
I Apollo Bay fandt vi hurtigt turistinformationen, der gav os nogle forslag til hostels, og hvad vi burde se i området. Vi kørte til Surfside Hostel i udkanten af byen, og de havde et værelse med 4 ledige senge vi kunne leje.
Efter at have set os omkring på vores nye hostel tog vi en tur ud til en kort spadseresti vi havde fået anbefalet. Det var en rute i en regnskov, meget anderledes fra de danske skove.
Om aftenen lavede vi lasagne. Indkøbsscentret hvor vi indkøbte de sidste ingredienser havde desværre ikke hakket kængurukød, så vi har stadig kængurulasagnen til gode. Men det var stadig en god lasagne, og vores første rigtigt hjemmelavede måltid, der ikke var burger eller lignende, på en offentlig grill.
Lasagne.
Efter en vel overstået (eller overlevet) nat på et virkelig underligt hostel ville vi se os om i området omkring Lorne. Som de fleste byer på GOR ligger Lorne nærmest midt i en kæmpe nationalpark. Vi var endelig kommet ud af storbyens kløer, så det var på tide at kigge på Australiens wildlife. Første stop var et vandfald.
Vandfald.
Efter vandfaldet kørte vi til Teddy’s Lookout, en udkigspost med en lækker udsigt fra toppen af et bjerg.
Udsigten fra Teddy's Lookout.
Ved Teddy’s Lookout fandt vi et kort der viste at der skulle være et par andre udkigspunkter i området, så vi tog på vores første hike. Det var ret sjovt at vandre lidt i bjergene, og det lykkedes os bl.a. at finde the Dragon’s Den, en Geocache, en sjov måde at udforske nye områder eller opleve nye ting i områder man allerede kender.
Efter en tid med bjergvandring ramte vi en vej, og valgte at følge den tilbage til bilen. Det var her vi første gang mødte en kænguru in the wild… eller hvad man kalder det, den sad i en indkørsel. Den virkede også ret vant til mennesker, og det lykkedes Jean at komme helt hen til den.
Jean med kænguru.
Som den sidste ting på dagen tog vi ud og kiggede på 2 vandfald mere.
Efter et par dages ophold i Melbourne mente vi det var ved at være på tide at komme videre. Det var tid til road trip.
Vi sagde farvel til Urban Central hostel, et udmærket hostel, det lå dog lidt for langt fra den del af Melbourne hvor der skete noget. Det eneste der skete noget i området var i naboklubben, der dog var for fin til at ville lukke os ind.
Urban Central Hostel i Melbourne.
Efter vi forlod Melbourne gik turen sydpå, til Great Ocean Road (GOR). Det første punkt vi på GOR var Torquay, en lille surferby ikke langt fra Melbourne. Selve byen var der ikke meget ved, det var mest en hovedgade indeholdende en række dyre surfershops. Ved en strand udenfor Torquay fandt vi dog en barbeque station, hvor vi kunne holde feriens første Barby.
Turens første Barby.
Lidt udenfor byen finder man Bell’s Beach. En surferstrand der mest er kendt for den årligt tilbagevendende Rip Curl surferkonkurrence. I år er konkurrencen større og mere internationalt funderet end den har været i mange år, og den skulle foregå i påskeweekenden, så den var godt i gang da vi passerede, så vi kiggede lige forbi.
Efter et kort ophold ved surferkonkurrencen fortsatte turen langs kysten. Vi kørte stille og roligt derudaf, med et par ophold for at se på de smukke omgivelser. Efter nogle timers kørsel nåede vi til Lorne, hvor vi fandt et hostel til vores første ophold.
Pause på GOR.
Vores anden rigtige dag i Melbourne blev brugt på at se os om i nogle af byens parker. Vi startede med et besøg i Melbournes botaniske have. Den botaniske have ligger ligesom Sydneys lukket inde mellem en række større parker, hvoraf den ene bl.a. indeholdt en stor udendørsscene.
Udendørsscene ved botanisk have.
Udover de normale blomster- og træudstillinger man finder i botaniske haver, indeholder Melbournes også en del udsmykkede specialområder, bl.a. en “grotteanlæg”.
Grotteanlæg ved botanisk have.
Torsdag var vejret bedre i Melbourne, og vi fik mulighed for at komme ud og kigge rigtigt på byen. Vi startede efter anbefaling fra vores hostel med en tur langs Yarra, som er floden der krydser igennem Melbourne. Det var en hyggelig tur og Yarras breder i Melbourne er hyggelige små parker med nogle caféer. Selve floden er dog voldsomt forurenet, hvilket ikke hjælper det store på helhedsindtrykket.
Melbourne's skyline.
Alt i alt er Melbourne en meget hyggelig by, den er meget europæisk og virker mere moderne end Sydney, men det virker ikke som om der foregår nær så meget, men vi nåede jo heller ikke at være der i weekenden. Melbourne har, som de fleste storbyer, en del seværdigheder. Vi nåede ikke så mange af dem, men et par stykker blev det da til.
Katedral i Melbourne.
Blandt andet så vi en ret stor katedral, den var stor og ret flot men meget mørk indvendig, og efter katedralvandring i Rom for nogle år siden skal der lidt mere til for at imponere.
Tidligt onsdag morgen, første dag i min påskeferie, tog jeg til lufthavnen for at nå mit fly til Melbourne hvor vores roadtrip skulle starte.
Jeg rejse med et billigflyselskab, og landede af den grund ikke i Melbourne lufthavn, men den lille bitte Avalon lufthavn, ca. 70km fra Melbourne. De har dog shuttle buses der kører til Melbourne med regulære intervaller, så det var ikke noget problem at komme ind til byen. Jeg blev sat af ved hovedbanegården, og herfra var det let at finde vores hostel.
Resten af dagen gik med at vandre rundt i Melbourne gader, og prøve at få et indtryk af byen, grundet regnvejr var det dog generelt en begivenhedsløs dag. Men vi var ude af Sydney.
Recent Comments