Som jeg nævnte i forrige indlæg havde vi en diskussion efter sidste weekends WordCamp, vedrørende WordPress Danmark, og hvad folk i communitiet mener der kan gøres for at forbedre WordPress Danmark.
Som nævnt har jeg meldt mig som tovholder på oversættelsesteamet. Ikke i den forstand at jeg skal have hånd i hanke med hvad der oversættes og hvordan, slet ikke, men i den forstand at jeg skal se på mulighederne for at gøre det lettere at finde plugins og temaer der er oversat til dansk, samt gøre det lettere for folk at bidrage til oversættelserne.
Jeg har ikke alle de rigtige svar, men jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker om hvad der evt. kunne gøres.
- Gøre det lettere hjælpe
- Gøre det let at tilføje projekter til førnævnte GlotPress, så folk med interesse i et specifikt plugin eller let kan komme i gang med at oversætte netop det
- Gøre det muligt at søge efter oversatte plugins
Første punkt kunne evt. klares ved at opsætte en GlotPress installation på wp-danmark.dk, for at samle oversættelsesindsatsen, samt færdige oversættelser et sted. Det behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis være GlotPress, men det kunne være et fornuftigt valgt, da det er anbefalede værktøj, og det bygger på BackPress, som er en fælles kodebase for WordPress relaterede projekter.
Andet punkt kan hjælpes på vej ved evt. ved at se på muligheden for at kunne trække filer til oversættelse direkte fra WordPress.org’s plugin og theme repository, og evt. gøre det let for oversættere at tilføje nye projekter, til det software der blev diskuteret i punkt 1.
Hvis de ovenstående 2 punkter bliver en succes, vil det selvfølgelig betyde at vi med tiden “automatisk” får opbygget en pæn samling oversatte plugins. Derudover vil det være relevant at kunne hooke ind i søgefunktionen på WordPress.org, for her i gennem at få adgang til de oversatte plugins og themes der allerede findes.
Der er pt. ingen officielt dokumentation til WordPress.org søge API’et, men der kan findes nogle små optegnelser hos DD32. Desuden kan der jo søges både i plugins og themes direkte fra WordPress admin interfacet, hvilket betyder at findes fungerende kode i WordPress, som der kan rodes i.
Har du andre forslag til hvordan det kan gøres lettere at finde danske plugins og themes, eller hvordan det kan gøres lettere for folk at hjælpe med at oversætte? Eller har du lyst til at hjælpe med at implementere ovenstående? Smid en kommentar herunder, eller endnu bedre, deltag i debatten på WordPress Danmark’s udviklingsblog.
Som nævnt i går, da jeg omtalte WordCamp 2011 – dag 2, var det sidste foredrag på WordCamp andendagen, en række små præsentationer af forskellige deltageres egne WordPress projekter.
Tovholder for præsentationerne var Kåre Mulvad fra dejliglama.dk, som desuden lagde ud med et af arrangementets mest interessante foredrag.
Kåre arbejde i dejliglama.dk med professionel udvikling af WordPress sites. Han fremviste en lang række projekter han har arbejdet på i tidens løb, og fortalte lidt om hvordan han havde udnyttet mulighederne i WordPress til at nå frem til en løsning.
Theis’ udgangspunkt var hvad han beskrev to vinkler til webudvikling:
- Nørder vi med sitet, for at få lov til at lave koden?
- Nørder vi med koden for at få lov til at lave sitet?
Hans pointe her var at han var tilhænger af en pragmatisk tilgang hvor fokus var et site med den funktionalitet kunden skulle bruge, og ikke tilføje funktionalitet for funktionalitetens skyld.
De vigtigste ting jeg fik med fra foredraget til videre brug var en række anbefalinger til plugins, som Kåre havde gode erfaringer med.
- Custom Post Type UI
- Advanced Custom Fields
- Nextgen Gallery
- JJ Nextgen jQuery Slider
- jshortcodes
- My Calendar
- Admin Menu Editor
- Editorial Calendar
Han anbefalede desuden WPMU dev, som et godt sted at købe plugins, og bogen Digging Into WordPress. Desuden ville han gerne slå et slag for brugen af Google Fonts, hvis man vil bruge specielle fonts på sine sites.
Kåres noter kan findes på .
Efter Kåres foredrag kom en række af de andre deltagere, som tidligere nævnt, på banen med en række af deres egne WordPress projekter.
Først var det Lisa Risager der viste to projekter, med hvert sit fokus. I det første projekt vist Lisa hvordan man kan bruge jQuery Masonry til at lave et tile-baseret plugin på StrikOgKod.dk. I det andet projekt brugte hun WordPress indlæggenes featured images, til designet på Trashaid.
Efter Linda valgte Kåre lidt for sjov at vise et Theis’ projekt Theis.pro, som er et lille site Theis havde siddet og strikket sammen på en times tid i løbet af dagen.
Anden person på banen var Helge Larsen. Han har lavet et WordPress plugin, hvor man via shortcodes kan håndtere sin database fra WordPress’ front-end.
Tredje person var Ask Hybel som åbenbart står bag et projekt jeg har fulgt et stykke tid, netop blågårdsgade.dk.
Asks udgangspunkt er at han ikke er programmør, men havde en række idéer til hvad hans site skulle kunne, nogle tanker han har ført ud i livet vha. en række plugins, samt kode han har tyvstjålet fra forskellige steder på internettet. Ask så nærmere WordPress som en ramme der kunne underbygge hans projekt, i stedet for at se WordPress som selve projektet.
Jeg kan godt lide Asks idé om at kaste sig ud i tingene, og forkorte afstanden fra tanke og til handling. Det er selvfølgelig ikke den rigtige strategi på alle projekter, men der er alt for mange projekter der aldrig bliver til andet end pæne ord, pga. manglende action.
Ud over de tekniske overvejelser fortalte Ask hvordan han fokuserede på at udlicitere så meget af arbejdet som muligt, både ved at få butiksejere og brugere af gaden til at bidrage indhold, men også ved at lave en række mashups med data fra forskellige steder på nettet.
Fjerde person var Linda Kristiansen der viste en håndfuld sites. Ligesom Ask var Linda glad for WordPress da hun kan bruge det nærmest som et byggesæt, hvor hun med minimal kontakt med den bagvedliggende teknik, nærmest kan trække-og-slippe byggekloder op i en bunke, til et fungerende site. Hun viste sit site Radikale.nu, der vha. FeedWordPress fungerer som en feed aggregator for en række forskellige radikale politikeres blogs.
To af Lindas hjertebørn var accessability og usability, og hendes præsentation af et endnu ikke offentliggjort site til blinde og svagtsynede startede en spændende debat om usability i WordPress.
Arrangementets sidste præsentation blev forestået af Knut Nägele der præsenterede hans projekt herald.dk som er en feed aggregator der samler nyheder fra en række danske nyhedssites.
Som nævnt har jeg brugt denne weekend på årets WordCamp Danmark. Jeg skrev i går om WordCamp Danmark, første dag.
Dette indlæg vil omhandle de fleste af mine oplevelser på andendagen. På anden dagen skete der et par interessante ting ud over foredragene og jeg har derfor valgt at fordele andendagen over flere indlæg, men mere om det senere, dette indlæg handler om foredragene.
Da der var 2 aflyste foredrag, var der nogle ændringer i programmet, så dette er altså ikke retvisende for dagen.
Dagens første foredrag var Thomas Clausen, som på første dagen fortalte om webshops. I dag fortalte han om et emne der kom op flere gange i løbet af førstedagen, nemlig custom post types, og taxonomies.
Foredraget startede med en introduktion til custom post types og taxonomies. Det var en god introduktion, der fik slået nogle definitioner og forskelle ordentligt på plads. Et hovedtema som Thomas kom tilbage til flere gange, var WordPress’ template hierarchy, og hvordan WordPress finder ud af hvilken template der skal bruges, baseret på hvilken post type man arbejder med.
Det var et rigtig godt foredrag, der fik slået en række definitioner på plads som jeg synes har manglet lidt. Desuden førte foredraget til en rigtig god debat, og en række længere diskussioner. Det var godt, og slidesne kan findes på SlideShare.
Andet foredrag var Mark Gazel, hovedmanden bag WordPress Danmark, samt hovedforcen bag årets WordCamp (Mange tak!), der snakkede om WordPress Danmark, før, nu og i fremtiden.
Mark startede med lidt forhistorie om hvordan WordPress Danmark opstod, samt forløbet op til at han pludselig, uventet, havde fået overdraget ansvaret for hele foreningen. Dette endte ud me en kort opsummering af hvad der er sket siden WordPress meetup’et (lækkert ord!) tidligere på året.
Herefter kom han lidt ind på oversættelse af WordPress, og plugins til dansk, hvordan det ofte foregår, samt noget om hvorfor det er vigtigt.
Den sidste del af Mark’s foredrag handlede om hans tanker vedrørende WordPress Danmark hjemmesiden, både hvordan det så ud nu, og hvad han håbede at se fremover. Dette ledte til endnu en rigtig god debat, denne gang om foreningens hjemmeside, og hvad den evt. kunne bruges til. Desuden spawnede foredraget en arbejdsgruppe, der sidst på eftermiddagen satte sig sammen, og snakkede om hvad der skulle ske fremover, samt hvordan vi skulle nå frem til dette. Mere om det i et senere indlæg. Mark’s slides findes som resten online.
Det tredje foredrag blev forestået af Mikkel Breum, der snakkede om WordPress themes, og funktionalitet.
En af Mikkels hovedpointer var at themes var meget mere end et pænt design. Langt de fleste theme indeholder også en del teknisk funktionalitet, både i form af indlejret speciel kode, men også i form af inkluderede plugins og tilgængelige shortcodes og custom post types. Dette kan bl.a. give nogle problemer hvis man skifter theme, da man pludselig kan stå med manglende funktionalitet, eller endda manglende blogindlæg, da man har mistet en post type.
Mikkel argumenterede for hvorfor plugins bør installeres ordentligt, i stedet for at indlejres i et theme, hvilket jeg synes er rigtig fornuftigt. Jeg synes generelt at det er en god idé som udvikler, at benytte et MVC design pattern, eller en afart heraf, når man udvikler. Selv brugte Mikkel et projekt ved navn TGM Plugin Activation, til at lade sine themes installere de plugins han bruger direkte i WordPress intallationen, det er et projekt jeg selv skal have kigget mere på.
Til sidste var han en smule inde på parent og child themes, og opfordrede spirende WordPress designere til at sætte sig ind i WordPress’ Theme Review Guidelines, og evt. give en hånd med på Theme Review holdet.
I løbet af foredraget nævnte Mikkel bl.a. ThemeForest, WpCandy og Theme.fm som gode steder at finde themes.
Det sidste foredrag bestod hovedsageligt af at folk præsenterede forskellige WordPress projekter de havde arbejdet på, og snakkede om hvilke plugins og teknikker de havde fokuseret på i projektforløbet, samt hvad tankerne bag projektet har bestået af. Der var rigtig mange spændende projekter, så mange at jeg mener disse fortjener et indlæg for sig selv.
Alt i alt var det en rigtig god weekend, med masser af inspirerende foredrag, og endnu flere inspirerende mennesker. Mange tak til alle deltagende, og især til Mark, for at få det hele op at stå! I løbet af dagen blev nævnt rigtig mange forskellige ressourcer, og Thomas Gam har samlet en liste med mange af dem.
Var du med? Hvad var dine indtryk af erfaringer af arrangementet, og de forskellige foredrag?
Edit: Jeg har tilføjet de resterende slides.
Recent Comments