Som jeg nævnte i forrige indlæg havde vi en diskussion efter sidste weekends WordCamp, vedrørende WordPress Danmark, og hvad folk i communitiet mener der kan gøres for at forbedre WordPress Danmark.

Som nævnt har jeg meldt mig som tovholder på oversættelsesteamet. Ikke i den forstand at jeg skal have hånd i hanke med hvad der oversættes og hvordan, slet ikke, men i den forstand at jeg skal se på mulighederne for at gøre det lettere at finde plugins og temaer der er oversat til dansk, samt gøre det lettere for folk at bidrage til oversættelserne.

Jeg har ikke alle de rigtige svar, men jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker om hvad der evt. kunne gøres.

  1. Gøre det lettere hjælpe
  2. Gøre det let at tilføje projekter til førnævnte GlotPress, så folk med interesse i et specifikt plugin eller let kan komme i gang med at oversætte netop det
  3. Gøre det muligt at søge efter oversatte plugins

Første punkt kunne evt. klares ved at opsætte en GlotPress installation på wp-danmark.dk, for at samle oversættelsesindsatsen, samt færdige oversættelser et sted. Det behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis være GlotPress, men det kunne være et fornuftigt valgt, da det er anbefalede værktøj, og det bygger på BackPress, som er en fælles kodebase for WordPress relaterede projekter.

Andet punkt kan hjælpes på vej ved evt. ved at se på muligheden for at kunne trække filer til oversættelse direkte fra WordPress.org’s plugin og theme repository, og evt. gøre det let for oversættere at tilføje nye projekter, til det software der blev diskuteret i punkt 1.

Hvis de ovenstående 2 punkter bliver en succes, vil det selvfølgelig betyde at vi med tiden “automatisk” får opbygget en pæn samling oversatte plugins. Derudover vil det være relevant at kunne hooke ind i søgefunktionen på WordPress.org, for her i gennem at få adgang til de oversatte plugins og themes der allerede findes.
Der er pt. ingen officielt dokumentation til WordPress.org søge API’et, men der kan findes nogle små optegnelser hos DD32. Desuden kan der jo søges både i plugins og themes direkte fra WordPress admin interfacet, hvilket betyder at findes fungerende kode i WordPress, som der kan rodes i.

Har du andre forslag til hvordan det kan gøres lettere at finde danske plugins og themes, eller hvordan det kan gøres lettere for folk at hjælpe med at oversætte? Eller har du lyst til at hjælpe med at implementere ovenstående? Smid en kommentar herunder, eller endnu bedre, deltag i debatten på WordPress Danmark’s udviklingsblog.

WordCamp er som jeg har nævnt før på bloggen, vel overstået. Så nu må det være på tide at komme tilbage i den samme gamle rille, og lade WordPress være WordPress.. eller hvad?

Man kunne også vælge noget andet.
Efter søndagens WordCamp var vi en gruppe mennesker der satte os ned, for at prøve at danne os et overblik over hvor WordPress Danmark står i dag, og hvor vi gerne ser det bevæge sig hen af i fremtiden. Det blev til en række foreløbige mål, de har allesammen hjemmesiden som udgangspunkt, men forhåbentlig kan den øgede aktivitet skabe noget opmærksomhed omkring projektet, der så senere kan brede sig til flere kanaler.

Hovedpunkterne for WordPress DK hjemmesiden var:

  • Siden med bureauer skal erstattes, eller med enkeltpersoner der arbejder professionelt med WordPress, så det bliver lettere at finde folk med de rigtige kompetencer.
  • Gæstebloggere – For at skabe mere liv på hjemmesiden, skal det gøres lettere for folk med noget på hjerte, at få lov til at udgive gæsteblogindlæg på wp-danmark.dk
  • WordPress Planet – Der er mange danskere der allerede blogger på dansk om WordPress på deres egne blogs. De skal have mulighed for at tilmelde deres blogfeed til en feed aggregator, der samle danske blogindlæg om WordPress et fælles sted
  • Danske oversættelser af plugins – Det skal være lettere for folk at finde WordPress plugins der er oversat til dansk, samt at hjælpe med at oversætte plugins.
  • ShowCases – WordPress kan stort set alt hvad du skal bruge, og det kan se godt ud mens det gør det. Der skal samles nogle gode eksempler på hvorfor WordPress ikke længere bare er blogging software.
  • Accessibility var et populært emne under hele WordCamp. Da så mange af deltagerne mente at det var så vigtigt, og at det bestemt er muligt at opnå med WordPress, synes jeg bare det er med at komme i gang og få det bevist. Det er jo ingen skam at fremstå som et godt eksempel :-)
  • Forummet virker pt. som den mest aktive del af sitet. Det er godt. Men det indeholder pt. et stort arkiv af gammelt materiale, noget nyt, noget outdated, noget glemt noget tabt, og noget der måske aldrig igen skal beskues af menneskeøjne. Vi skal finde ud af hvad vi gør med det forum. Er udviklingen gået så hurtigt at de gamle indlæg er outdated og bare kan smides væk, eller er der værdi i at få det struktureret, samlet og måske opdateret? og hvem skal i så fald gøre det?

Ja, der er nok at tage sig til, og der skulle være arbejde nok til alle, så hvis du har en interesse i et af ovenstående emner, eller har andre forslag til hvordan vi kan udbrede WordPress i Danmark, så hop forbi den nye smarte udviklingsblog, og giv dit input!

Jeg har selv meldt mig som tovholder på oversættelsesholdet, og jeg vil i et senere indlæg komme ind på hvad jeg har af idéer til emnet.

Tagged with: