Som jeg nævnte i forrige indlæg havde vi en diskussion efter sidste weekends WordCamp, vedrørende WordPress Danmark, og hvad folk i communitiet mener der kan gøres for at forbedre WordPress Danmark.
Som nævnt har jeg meldt mig som tovholder på oversættelsesteamet. Ikke i den forstand at jeg skal have hånd i hanke med hvad der oversættes og hvordan, slet ikke, men i den forstand at jeg skal se på mulighederne for at gøre det lettere at finde plugins og temaer der er oversat til dansk, samt gøre det lettere for folk at bidrage til oversættelserne.
Jeg har ikke alle de rigtige svar, men jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker om hvad der evt. kunne gøres.
- Gøre det lettere hjælpe
- Gøre det let at tilføje projekter til førnævnte GlotPress, så folk med interesse i et specifikt plugin eller let kan komme i gang med at oversætte netop det
- Gøre det muligt at søge efter oversatte plugins
Første punkt kunne evt. klares ved at opsætte en GlotPress installation på wp-danmark.dk, for at samle oversættelsesindsatsen, samt færdige oversættelser et sted. Det behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis være GlotPress, men det kunne være et fornuftigt valgt, da det er anbefalede værktøj, og det bygger på BackPress, som er en fælles kodebase for WordPress relaterede projekter.
Andet punkt kan hjælpes på vej ved evt. ved at se på muligheden for at kunne trække filer til oversættelse direkte fra WordPress.org’s plugin og theme repository, og evt. gøre det let for oversættere at tilføje nye projekter, til det software der blev diskuteret i punkt 1.
Hvis de ovenstående 2 punkter bliver en succes, vil det selvfølgelig betyde at vi med tiden “automatisk” får opbygget en pæn samling oversatte plugins. Derudover vil det være relevant at kunne hooke ind i søgefunktionen på WordPress.org, for her i gennem at få adgang til de oversatte plugins og themes der allerede findes.
Der er pt. ingen officielt dokumentation til WordPress.org søge API’et, men der kan findes nogle små optegnelser hos DD32. Desuden kan der jo søges både i plugins og themes direkte fra WordPress admin interfacet, hvilket betyder at findes fungerende kode i WordPress, som der kan rodes i.
Har du andre forslag til hvordan det kan gøres lettere at finde danske plugins og themes, eller hvordan det kan gøres lettere for folk at hjælpe med at oversætte? Eller har du lyst til at hjælpe med at implementere ovenstående? Smid en kommentar herunder, eller endnu bedre, deltag i debatten på WordPress Danmark’s udviklingsblog.
WordCamp er som jeg har nævnt før på bloggen, vel overstået. Så nu må det være på tide at komme tilbage i den samme gamle rille, og lade WordPress være WordPress.. eller hvad?
Man kunne også vælge noget andet.
Efter søndagens WordCamp var vi en gruppe mennesker der satte os ned, for at prøve at danne os et overblik over hvor WordPress Danmark står i dag, og hvor vi gerne ser det bevæge sig hen af i fremtiden. Det blev til en række foreløbige mål, de har allesammen hjemmesiden som udgangspunkt, men forhåbentlig kan den øgede aktivitet skabe noget opmærksomhed omkring projektet, der så senere kan brede sig til flere kanaler.
Hovedpunkterne for WordPress DK hjemmesiden var:
- Siden med bureauer skal erstattes, eller med enkeltpersoner der arbejder professionelt med WordPress, så det bliver lettere at finde folk med de rigtige kompetencer.
- Gæstebloggere – For at skabe mere liv på hjemmesiden, skal det gøres lettere for folk med noget på hjerte, at få lov til at udgive gæsteblogindlæg på wp-danmark.dk
- WordPress Planet – Der er mange danskere der allerede blogger på dansk om WordPress på deres egne blogs. De skal have mulighed for at tilmelde deres blogfeed til en feed aggregator, der samle danske blogindlæg om WordPress et fælles sted
- Danske oversættelser af plugins – Det skal være lettere for folk at finde WordPress plugins der er oversat til dansk, samt at hjælpe med at oversætte plugins.
- ShowCases – WordPress kan stort set alt hvad du skal bruge, og det kan se godt ud mens det gør det. Der skal samles nogle gode eksempler på hvorfor WordPress ikke længere bare er blogging software.
- Accessibility var et populært emne under hele WordCamp. Da så mange af deltagerne mente at det var så vigtigt, og at det bestemt er muligt at opnå med WordPress, synes jeg bare det er med at komme i gang og få det bevist. Det er jo ingen skam at fremstå som et godt eksempel
- Forummet virker pt. som den mest aktive del af sitet. Det er godt. Men det indeholder pt. et stort arkiv af gammelt materiale, noget nyt, noget outdated, noget glemt noget tabt, og noget der måske aldrig igen skal beskues af menneskeøjne. Vi skal finde ud af hvad vi gør med det forum. Er udviklingen gået så hurtigt at de gamle indlæg er outdated og bare kan smides væk, eller er der værdi i at få det struktureret, samlet og måske opdateret? og hvem skal i så fald gøre det?
Ja, der er nok at tage sig til, og der skulle være arbejde nok til alle, så hvis du har en interesse i et af ovenstående emner, eller har andre forslag til hvordan vi kan udbrede WordPress i Danmark, så hop forbi den nye smarte udviklingsblog, og giv dit input!
Jeg har selv meldt mig som tovholder på oversættelsesholdet, og jeg vil i et senere indlæg komme ind på hvad jeg har af idéer til emnet.
Som nævnt i går, da jeg omtalte WordCamp 2011 – dag 2, var det sidste foredrag på WordCamp andendagen, en række små præsentationer af forskellige deltageres egne WordPress projekter.
Tovholder for præsentationerne var Kåre Mulvad fra dejliglama.dk, som desuden lagde ud med et af arrangementets mest interessante foredrag.
Kåre arbejde i dejliglama.dk med professionel udvikling af WordPress sites. Han fremviste en lang række projekter han har arbejdet på i tidens løb, og fortalte lidt om hvordan han havde udnyttet mulighederne i WordPress til at nå frem til en løsning.
Theis’ udgangspunkt var hvad han beskrev to vinkler til webudvikling:
- Nørder vi med sitet, for at få lov til at lave koden?
- Nørder vi med koden for at få lov til at lave sitet?
Hans pointe her var at han var tilhænger af en pragmatisk tilgang hvor fokus var et site med den funktionalitet kunden skulle bruge, og ikke tilføje funktionalitet for funktionalitetens skyld.
De vigtigste ting jeg fik med fra foredraget til videre brug var en række anbefalinger til plugins, som Kåre havde gode erfaringer med.
- Custom Post Type UI
- Advanced Custom Fields
- Nextgen Gallery
- JJ Nextgen jQuery Slider
- jshortcodes
- My Calendar
- Admin Menu Editor
- Editorial Calendar
Han anbefalede desuden WPMU dev, som et godt sted at købe plugins, og bogen Digging Into WordPress. Desuden ville han gerne slå et slag for brugen af Google Fonts, hvis man vil bruge specielle fonts på sine sites.
Kåres noter kan findes på .
Efter Kåres foredrag kom en række af de andre deltagere, som tidligere nævnt, på banen med en række af deres egne WordPress projekter.
Først var det Lisa Risager der viste to projekter, med hvert sit fokus. I det første projekt vist Lisa hvordan man kan bruge jQuery Masonry til at lave et tile-baseret plugin på StrikOgKod.dk. I det andet projekt brugte hun WordPress indlæggenes featured images, til designet på Trashaid.
Efter Linda valgte Kåre lidt for sjov at vise et Theis’ projekt Theis.pro, som er et lille site Theis havde siddet og strikket sammen på en times tid i løbet af dagen.
Anden person på banen var Helge Larsen. Han har lavet et WordPress plugin, hvor man via shortcodes kan håndtere sin database fra WordPress’ front-end.
Tredje person var Ask Hybel som åbenbart står bag et projekt jeg har fulgt et stykke tid, netop blågårdsgade.dk.
Asks udgangspunkt er at han ikke er programmør, men havde en række idéer til hvad hans site skulle kunne, nogle tanker han har ført ud i livet vha. en række plugins, samt kode han har tyvstjålet fra forskellige steder på internettet. Ask så nærmere WordPress som en ramme der kunne underbygge hans projekt, i stedet for at se WordPress som selve projektet.
Jeg kan godt lide Asks idé om at kaste sig ud i tingene, og forkorte afstanden fra tanke og til handling. Det er selvfølgelig ikke den rigtige strategi på alle projekter, men der er alt for mange projekter der aldrig bliver til andet end pæne ord, pga. manglende action.
Ud over de tekniske overvejelser fortalte Ask hvordan han fokuserede på at udlicitere så meget af arbejdet som muligt, både ved at få butiksejere og brugere af gaden til at bidrage indhold, men også ved at lave en række mashups med data fra forskellige steder på nettet.
Fjerde person var Linda Kristiansen der viste en håndfuld sites. Ligesom Ask var Linda glad for WordPress da hun kan bruge det nærmest som et byggesæt, hvor hun med minimal kontakt med den bagvedliggende teknik, nærmest kan trække-og-slippe byggekloder op i en bunke, til et fungerende site. Hun viste sit site Radikale.nu, der vha. FeedWordPress fungerer som en feed aggregator for en række forskellige radikale politikeres blogs.
To af Lindas hjertebørn var accessability og usability, og hendes præsentation af et endnu ikke offentliggjort site til blinde og svagtsynede startede en spændende debat om usability i WordPress.
Arrangementets sidste præsentation blev forestået af Knut Nägele der præsenterede hans projekt herald.dk som er en feed aggregator der samler nyheder fra en række danske nyhedssites.
Som nævnt har jeg brugt denne weekend på årets WordCamp Danmark. Jeg skrev i går om WordCamp Danmark, første dag.
Dette indlæg vil omhandle de fleste af mine oplevelser på andendagen. På anden dagen skete der et par interessante ting ud over foredragene og jeg har derfor valgt at fordele andendagen over flere indlæg, men mere om det senere, dette indlæg handler om foredragene.
Da der var 2 aflyste foredrag, var der nogle ændringer i programmet, så dette er altså ikke retvisende for dagen.
Dagens første foredrag var Thomas Clausen, som på første dagen fortalte om webshops. I dag fortalte han om et emne der kom op flere gange i løbet af førstedagen, nemlig custom post types, og taxonomies.
Foredraget startede med en introduktion til custom post types og taxonomies. Det var en god introduktion, der fik slået nogle definitioner og forskelle ordentligt på plads. Et hovedtema som Thomas kom tilbage til flere gange, var WordPress’ template hierarchy, og hvordan WordPress finder ud af hvilken template der skal bruges, baseret på hvilken post type man arbejder med.
Det var et rigtig godt foredrag, der fik slået en række definitioner på plads som jeg synes har manglet lidt. Desuden førte foredraget til en rigtig god debat, og en række længere diskussioner. Det var godt, og slidesne kan findes på SlideShare.
Andet foredrag var Mark Gazel, hovedmanden bag WordPress Danmark, samt hovedforcen bag årets WordCamp (Mange tak!), der snakkede om WordPress Danmark, før, nu og i fremtiden.
Mark startede med lidt forhistorie om hvordan WordPress Danmark opstod, samt forløbet op til at han pludselig, uventet, havde fået overdraget ansvaret for hele foreningen. Dette endte ud me en kort opsummering af hvad der er sket siden WordPress meetup’et (lækkert ord!) tidligere på året.
Herefter kom han lidt ind på oversættelse af WordPress, og plugins til dansk, hvordan det ofte foregår, samt noget om hvorfor det er vigtigt.
Den sidste del af Mark’s foredrag handlede om hans tanker vedrørende WordPress Danmark hjemmesiden, både hvordan det så ud nu, og hvad han håbede at se fremover. Dette ledte til endnu en rigtig god debat, denne gang om foreningens hjemmeside, og hvad den evt. kunne bruges til. Desuden spawnede foredraget en arbejdsgruppe, der sidst på eftermiddagen satte sig sammen, og snakkede om hvad der skulle ske fremover, samt hvordan vi skulle nå frem til dette. Mere om det i et senere indlæg. Mark’s slides findes som resten online.
Det tredje foredrag blev forestået af Mikkel Breum, der snakkede om WordPress themes, og funktionalitet.
En af Mikkels hovedpointer var at themes var meget mere end et pænt design. Langt de fleste theme indeholder også en del teknisk funktionalitet, både i form af indlejret speciel kode, men også i form af inkluderede plugins og tilgængelige shortcodes og custom post types. Dette kan bl.a. give nogle problemer hvis man skifter theme, da man pludselig kan stå med manglende funktionalitet, eller endda manglende blogindlæg, da man har mistet en post type.
Mikkel argumenterede for hvorfor plugins bør installeres ordentligt, i stedet for at indlejres i et theme, hvilket jeg synes er rigtig fornuftigt. Jeg synes generelt at det er en god idé som udvikler, at benytte et MVC design pattern, eller en afart heraf, når man udvikler. Selv brugte Mikkel et projekt ved navn TGM Plugin Activation, til at lade sine themes installere de plugins han bruger direkte i WordPress intallationen, det er et projekt jeg selv skal have kigget mere på.
Til sidste var han en smule inde på parent og child themes, og opfordrede spirende WordPress designere til at sætte sig ind i WordPress’ Theme Review Guidelines, og evt. give en hånd med på Theme Review holdet.
I løbet af foredraget nævnte Mikkel bl.a. ThemeForest, WpCandy og Theme.fm som gode steder at finde themes.
Det sidste foredrag bestod hovedsageligt af at folk præsenterede forskellige WordPress projekter de havde arbejdet på, og snakkede om hvilke plugins og teknikker de havde fokuseret på i projektforløbet, samt hvad tankerne bag projektet har bestået af. Der var rigtig mange spændende projekter, så mange at jeg mener disse fortjener et indlæg for sig selv.
Alt i alt var det en rigtig god weekend, med masser af inspirerende foredrag, og endnu flere inspirerende mennesker. Mange tak til alle deltagende, og især til Mark, for at få det hele op at stå! I løbet af dagen blev nævnt rigtig mange forskellige ressourcer, og Thomas Gam har samlet en liste med mange af dem.
Var du med? Hvad var dine indtryk af erfaringer af arrangementet, og de forskellige foredrag?
Edit: Jeg har tilføjet de resterende slides.
I denne weekend, afholdes der for anden gang Wordcamp i Danmark. Det var egentlig ikke min plan at deltage, da jeg synes jeg har rigeligt at se til, men da jeg var så heldig at vinde en billet fra Lars Bachman ser det ud til at jeg skal afsted alligevel.
Jeg var ikke med til den første Wordcamp, så jeg glæder mig til at se hvad det er for noget. Programmet virker rimeligt løst sammensat, men med en række spændende emner, og der er da en del af dem jeg ser frem til at høre mere om. Mindst lige så interessant, synes jeg dog er tilmeldingslisten, der indeholder en række navne på folk jeg glæder mig til at møde, igen eller for første gang.
Jeg tror det bliver en rigtig hyggelig weekend. Kommer du, og hvad glæder du dig til at opleve? Hvis du endnu ikke har anskaffet dig en billet, er der tilsyneladende stadig nogle tilbage hos place2book.
Så skete det, den nye WordPress version, ved navn version 2.7, og kort efter lød jungletrommerne over hele blogverdenen.
Jeg så det først hos Anders Saugstrup, som også har præsteret at få en diskussion igang, der handler om, om det er værd at opdatere eller ej. Herfra gik det så slag i slag med indlæg hos bl.a. Brian Brandt der også har en gennemgang af en række af de nye features, og mange andre har også nævnt det.
Så en masse omtale har det fået, men er det fortjent? Ja, det er jo på alle måder et spørgsmål om præferencer.
Jeg valgte selv at opgradere lige så snart jeg kom hjem fra arbejde, bl.a. fordi jeg synes det så rigtig fedt ud, og det gav mig en god mulighed for at lave en clean install. Det hele gik lige så let og smertefrit som altid når man installerer sin wordpressblog, og da jeg valgte ikke at slette min database skulle jeg ingenting gøre for at overføre mine gamle blogindlæg, de blev bare liggende ![]()
Jeg har af gode grunde ikke haft mulighed for at arbejde med version 2.7 så længe, men jeg synes at det virker rigtig godt indtil videre.
Jeg fandt hurtigt et nyt theme som jeg synes var ret lækkert. Det blev hurtigt FTP’et over på bloggen, og installeret, og siden har jeg faktisk ikke rørt min FTP-klient. En af de rigtig lækre nye features er nemlig en kraftigt forbedret pluginkontrol. Der er nu mulighed for at finde og instalere plugins meget lettere. Der er simpelthen indbygget en plugin søgefunktion i administratorpanelet, og selve installationen foregår ved et tryk på en knap. Efter sigende opdatering af blog og plugins være lige så let, men det har jeg selvfølgelig heller ikke haft mulighed for at teste endnu.
Dette fjerner helt grunden til at bruge WordPress Automatic Update pluginet, som jeg tidligere har haft anbefalet, da det hele nu er indbygget i bloggen.
Administratordelen har faktisk på alle måder fået en kæmpe overhaling, og jeg synes det er utroligt meget bedre og lettere at arbejde med nu, end den gamle version. Hele menuen i administratorpanelet er shinet op og gjort mere overskuelig, og jeg synes det virker rigtig godt. Der er også meget bedre mulighed for at customize de forskellige adminsider, så de passer til dine egne behov.
Jeg glæder mig til at arbejde med WordPress 2.7 og er allerede nu overbevist om at jeg nok skal blive glad for at jeg har opdateret.
For at give en lille demo af det nye admininterface, har jeg tyvstjålet den video Anders Saugstrup har taget med på sin blog. Se den, og glæd dig. Denne opdatering får helt sikkert thumbs up herfra.
For et stykke tid siden skrev jeg første indlæg i føljetonen Spændende WordPress plugins hvor jeg skrev om de første to af de wordpressplugins jeg er glad for, samt en længere udredning om hvorfor. Dette er (regner jeg med) sidste afsnit, hvor jeg vil komme ind på et par mere eller mindre kendte plugins.
Første post: De mest interessante, og knap så kendte
- WordPress Automatic Upgrade
- All in One SEO Pack
Andet post: De små nyttige
- Google XML Sitemaps
- ShareThis
- WP Security Scan
- Akismet
Google XML Sitemaps
En god måde at få besøgende på sin hjemmeside er fra søgemaskiner, men der kan være meget konkurrence på de “gode” søgeord, og søgemaskineoptimering er en hel videnskab i sig selv som jeg ikke vil komme ind på nu, men evt. i et senere indlæg.
Det første skridt i retning af at blive fundet i søgemaskinerne er at gøre søgemaskinerne opmærksom på at din hjemmeside findes. De fleste søgemaskiner tilbyder diverse services der giver webmasters mulighed for at få deres sites inkluderet i søgemaskinernes index. Flere af de store søgemaskiner som Google og Yahoo! tilbyder en service hvor man kan uploade et sitemap og på den måde informere google om sin hjemmeside og alle undersider.
Et sitemap er et specielt udformet XML-dokument der indeholder informationer om alle de undersider din hjemmeside indeholder. Dette giver søgemaskinerne bedre mulighed for at finde og indeksere alle dine sider, så de ved hvor de skal sende alle de besøgende hen ![]()
Det vil dog være et langsommeligt og kedeligt arbejde selv at skulle sidde og udforme dette sitemap, og chancen for at man husker at få det gjort er nok konstant dalende jo længere man har haft sin hjemmeside. Her kommer wordpress pluginet “Google XML Sitemaps” ind i billedet. Dette er simpelthen et plugin der i alt sin enkelthed sørger for at opdatere dit sitemap helt automatisk, i takt med at du skriver indlæg i din wordpress blog. På denne måde sikrer du at Google altid har relevant info om alle dine blogindlæg, så de er tilgængelige for alle de informationshungrende googlebrugere.
ShareThis
Bare det at få sin side på Google er dog ingen garanti for at få besøgende, der skal normalt mere arbejde til når ordet om din side skal spredes. Et andet interessant plugin der kan hjælpe med at sprede ordet om de interessante artikler eller blogindlæg du skriver på din hjemmeside er “ShareThis”.
ShareThis er et plugin der giver dine læsere hurtig og let adgang til at dele og stemme på dit blogindlæg på en række af de mange nyhedssider der findes rundt omkring, f.eks. Digg, Technorati eller del.icio.us, som alle er populære steder at dele og debattere interessante nyheder og blogindlæg man finder rundt omkring på nettet.
Du kan selv udvælge de nyhedssider du gerne vil have med i din ShareThis-boks, og hvilken rækkefølge de skal ligge i, og du får på den måde mulighed for selv at bestemme hvilke sider du mener kunne være interessante i forhold til dit indhold.
WP Security Scan
Virus, orme, SQL-injections og Cross-site-scripting. Internettet er proppet med mere eller mindre forståelige sikkerhedstrusler som man skal være opmærksom på når man surfer rundt. Det er vigtigt at man sørge for at holde sin computer og sine programmer opdaterede og sikre, og det samme gælder dine onlineprogrammer. Hvis der er noget der er dårligt for dit omdømme online, er det en hjemmeside der deler virus ud til alle de besøgende, hvis det bliver opdaget kan du være sikker på at dine besøgende aldrig kommer igen.
Internettet er et medie i hastig udvikling og “de onde” finder hele tiden på nye måder at skabe problemer for den almindelige bruger, og det gælder derfor om hele tiden at være opmærksom på hvad der sker på og omkring ens hjemmeside. Dette kan være svært da det som sagt går rigtig stærkt, og især hvis man ikke er så teknisk anlagt (eller mangler interessen) kan det være svært at følge med. Derfor er det rart at der er hjælp at hente. “WP Security Scan” er en lille hjælper der gør opmærksom på sikkerhedsaspekter der kan være værd at tænke over, og giver forslag til ændringer der kan gøre systemet mere sikkert. Det handler bl.a. om at informere om nye wordpressversioner der bliver tilgængelige (irrelevant hvis du bruger WordPress Automatic Upgrade som jeg omtalte i første halvdel af serien), samt at komme med foreslag til sikkerhedsforbedringer, som at skjule hvilken WordPressversion du kører med, dette kan gøre det sværere for potentielle angribere at gætte hvilke kendte sikkerhedshuller din wordpressinstallation er ramt af, og på den måde hjælpe med at holde dem på afstand.
På min tur rundt til nogen af de andre blogs jeg følger med på, har jeg lagt mærke til en tydelig tendens. Hvis man baserer sin blog på wordpress blogsystemet (som jeg gør), og har fundet en række plug-ins som man er rigtig glad for (som jeg har), så er man nødt til at skrive et post om det (som jeg er i gang med).
Da dette sandsynligvis vil blive et langt indlæg har jeg valgt at fordele det over to omgange, som det ses af listen nedenfor.
Første post: De mest interessante, og knap så kendte
- WordPress Automatic Upgrade
- All in One SEO Pack
Andet post: De små nyttige
- Google XML Sitemaps
- ShareThis
- WP Security Scan
- Akismet
WordPress Automatic Upgrade
Som du måske har lagt mærke til er min blog stadig meget ny, det er altså begrænset hvor mange erfaringer jeg har nået at lave mig, men en af de ting der virkelig har virket overbevisende for mig var “WordPress Automatic Upgrade (WPAU)”-pluginet.
Som navnet antyder hjælper pluginet med hurtigt og let at opdatere til den nyeste version, og i disse dage med virus, orme og sql-injections alle vegne kan man næppe få sikkerhedsopdateringer nok
.
Når pluginet er installeret vil der i toppen af administratorsiderne være et “banner” der informerer dig hver gang der er en ny wordpressopdatering tilgængelig, et enkelt klik fører dig til opdateringssiden. Opdateringen foregår via. en håndfuld lette skridt, og minder meget om den procedure der også bruges på windows når man skal installere programmer, altså bare klik “næste”, “næste”, “næste”, “afslut”.
Hvor det på Windows nogen gange kan virke underligt at man skal trykke så mange gange på samme knap tilsyneladende uden speciel grund, har hvert enkelt step i WPAU’s opdateringsprocedure et reelt formål.
De første 2 steps bruges til at lave back-up af hele din blog. Dette “burde” som sådan ikke være nødvendigt, da en opdatering jo “burde” foregå let og smertefrit (hvilket det har gjort hver gang jeg har brugt WPAU), men man kan jo aldrig vide, så det er godt at være på den sikre side ![]()
Altså første step, back-up af alle dine wordpress filer (themes, plugins osv.), step to, back-up af din database. WPAU giver dig også direkte links til at downloade begge back-ups til din egen maskine, så du er helt sikker på der ikke sker noget.
De næste par steps hænger tæt sammen. I det første vælger man hvilken wordpress version man vil opgradere til. Steppet har pt. ikke den store nytte da der kun er mulighed for at opdatere til nyeste officielle wordpress version. Senere vil det dog blive muligt at opdatere til nyeste version på sit eget sprog.
I det næste step sætter WPAU bloggen i “maintenance mode”, dvs. bloggen “slåes fra” så WPAU kan få lov til at opdatere i ro og mag, uden at nogen har mulighed for at pille ved sitet eller databasen imens. Derudover bliver alle plugins deaktiveret, så man kan være sikker på at disse ikke skaber ballede i opdateringen, samt den anden vej rundt, at opdateringen ikke ødelægger dine plugins, eller disses indstillinger. Herefter sørger WPAU selv for at opdatere bloggen, og alle plugins reaktiveres, sammen med resten af bloggen.
Sværere er det ikke. Nu er hele bloggen opdateret (som sædvanlig mærker jeg ingen problemer
). For en sikkerheds skyld bør du dog checke siden igennem engang, bl.a. kan der ske fejl der gør at ikke alle plugins bliver reaktiveret af sig selv, men de par sekunder det tager at gøre dette selv, vil jeg mene er givet godt ud i forhold til hvor længe det ville tage at opdatere hele bloggen manuelt.
En sidste bonus er at WPAU også kan sørge for at opdatere dine plugins for dig ved et tryk på en knap. Så bliver det ikke meget lettere.
All in One SEO Pack
Som du måske har gættet hvis du kigger lidt rundt på mine andre indlæg, er jeg meget interesseret i teknik, IT og internet. En af de ting jeg synes er ret interessante er Search Engine Optimization, eller populært sagt, hvordan man bliver nr. 1 hos google.
For at få en god placering på google, gælder det om at få sin side til at virke relevant i forhold til det folk søger efter, og nogle af de ting google kigger på for at bestemme en sides relevans er bl.a. sidens title, og “meta tags”. Titlen er den du ser op topbaren, det vil på denne blogpost være “Spændende WordPress plugins | Jesper Jarlskov”. “Meta tags” er lidt bedre gemt, og du skal ind og kigge i kodens “source” for at finde disse, de er dog også kun henvendt til søgemaskinerne, og ikke til gæsterne på siden.
Normalt giver wordpress mulighed for at sætte nogle default-værdier til både sidens titel, og meta tags, og så vil disse blive brugt på alle de sider der findes på sitet, men her kommer “All in One SEO Pack” pluginet ind i billedet. Dette plugin giver mulighed for at specificere alle disse tags, til hvert enkelt af dine posts, og giver dig på den måde mulighed for at fortælle google hvilke søgeord der vil være relevant for hvert enkelt af dine indlæg, og på den måde vil pluginet kunne hjælpe dig i kampen op af googlestigen.
Dog skal man passe på med bare at læne sig tilbage og vente, da det stadig kræver relevant indhold hvis du vil have folk til at besøge din side
Recent Comments