Ubuntu global jam, med hygge i København

Published on 2009-10-04 by Jesper Jarlskov

[caption id="" align="alignright" width="220" height="550" caption="Ubuntu Global Jam poster"] Ubuntu Global Jam poster [/caption]

Ubuntu Global Jam

Nu er det snart tid til en ny omgang Ubuntu Global Jam der er en weekend hvor Ubuntu LoCos over hele verden opfordres til at arrangere et møde, helst fysisk selvfølgelig, hvor man kan lære hinanden at kende, samt arbejde på at forbedre Ubuntu. Ubuntu Global Jam er efterfølgeren til Ubuntu Global Bug Jam, der gik ud på at folk mødtes, for i fællesskab at hjælpe Ubuntuprojektet med at udrydde de bugs der måtte findes. Dette projekt blev fundet for snævert, og blev derfor udvidet til Ubuntu Global Jam, hvor folk bare opfordres til at mødes, og arbejde på lige hvad de har lyst til, i Ubunturegi.

Ubuntu Global Jam i København

Vi er blevet enige om at prøve at afholde Ubuntu Global Jam i København i år. Vi har ikke lagt os 100% fast på hvad det Københavnske jam skal handle om, men jeg kunne forestille mig at vi vil arbejde lidt på bugs, den nye ubuntudanmark hjemmeside og generelt bare hygge os. Desuden har jeg prøvet at overtale de andre været på det danske Ubuntu podcast til at møde op, så der vil måske også blive optaget nogle interviews eller andre sessions til podcastet. For nyligt har Jono Bacon opfordret folk til at lege Comedy Photo Camp, så jeg vil tage mit eksemplar af the Art of Community med, hvis vi nu skulle finde på et eller andet sjovt i den sammenhæng. Det kræver ikke nogen teknisk baggrund for at deltage, bare lyst til at hygge og nørde lidt, og hjælpe med at forbedre ubuntu projektet. Da de officielle Global Jam dage fra 2.-4. Oktober ikke passede så godt i mange af vores kalendere blev vi enige om at afholde det lørdagen efter. Dvs. Ubuntu Global Jam Lørdag d. 10. Oktober 2009 Nansensgade 96, 1th fra kl 11 (afhentning ved Nørreport station kan sagtens aftales). Hvis du er interesseret i at arbejde mere med ubuntuprojektet, og ubuntudanmark, eller bare mødes og hygge med os andre, så skynd dig at melde dig til i forumtråden. Jeg håber vi ses.