Skip to content →

Boganmeldelse: Trust Agents

Trust agents cover
Chris Brogan & Julien Smith - Trust Agents cover

Jeg har igennem et stykke tid fulgt Chris Brogan da jeg godt kan lide hans holdning om hvor vigtigt det er for alle der arbejder med nettet at vise at det er rigtige mennesker der sidder bag skærmen. Dette gælder både for enkeltpersoner og virksomheder. Derfor har jeg også længe håbet på at få tid til at læse igennem bogen Trust Agents og nu blev det.

Bogen skuffede bestemt ikke, og jeg vil fra starten af gerne anbefale den til alle der arbejder med internettet og sociale medier på den ene eller den anden måde.
Bogen består af 8 kapitler og består groft sagt af 3 dele:
Første del, bestående af kapitel 1 er en introduktion til begrebet trust, og giver nogle eksempler på hvordan det kan være nyttigt, både på nettet og i “den virkelige verden”. Der gives også en introduktion til vigtige begreber som social kapital.
Anden del, som er hovedbestanddelen af bogen består af kapitlerne 2-7, igennem disse 6 kapitler introduceres 6 koncepter som forfatterne mener er vigtige at kende til når man begår sig på internettet og i sociale og professionelle netværk generelt. Disse omhandler alt fra hvordan du får folk til rent faktisk at lægge mærke til dig, til hvordan du i sidste ende får noget ud af disse relationer.
Sidste afsnit, og også sidste kapitel, er en opsummering af bogen og hele Trust Agent begrebet.
Jeg synes bogen kommer godt omkring hvad forfatterne mener er nødvendigt at vide for at begå sig i netværk både on- og offline. Der er en masse interessant teori der hele tiden bakkes op med konkrete eksempler, både med folk som f.eks Gary Vaynerchuk der har skabt sig en karriere via sit engagement på internettet, samt forfatternes egne erfaring, alt i alt et godt forhold mellem teori og praksis. Desuden består bogen af en lang række forslag til konkrete ting man kan gøre, både her og nu, men også på sigt, mht. at bygge og vedligeholde sit brand online.
Der er altså både teori, praktiske eksempler og konkrete forslag til hvad man selv kan gøre, kan man ønske sig mere?
Hele vejen igennem bogen sørger forfatterne dog for at understrege at ingen af disse ting er statiske. Verden forandrer sig konstant hvad end du arbejder online eller offline, og det er derfor ikke nok at se på hvad andre har gjort, og kopiere dette direkte, et af hovedpunkterne i bogen er derfor også “Make Your Own Game!”.
Desuden kan jeg rigtig godt lide at forfatterne aldrig vælger tilgangsvinklen med “hvad kan jeg få ud af at kende disse folk” eller “hvad kan ham her hjælpe mig med”. Deres fokus ligger hele tiden på “Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham/hende/disse?”.
Alt i alt er det som nævnt en anbefalelsesværdig bog, og især det velvalgte fokus på konkrete eksempler og fokuset på at hjælpe andre, og ikke sig selv tror jeg på mange kan få noget ud af.

Bogen kan lånes på biblioteket eller købes på Amazon.

Published in Anmeldelser Internet

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *