Dag 10 - Nyt Hostel

Da vi blev smidt ud om morgenen valgte vi at flytte til Pink House i King's Cross, det hostel vi havde besøgt dagen før. Det svarede meget godt til vores førstehåndsindtryk, og det samme synes de andre der boede der.

It's a 150 year old building, and it's pretty much falling apart around us, but we love it heer - Skeeter, receptionist
It's a lot more like home [than Wake Up], except home isn't this dirty. - Chris, Dutch guy in our room
Vi fik vores værelser, og smed vores ting. Det her kunne kun blive godt.

Da vi tidligere på dagen havde købt ugebilletter til alt offentlig transport i byen valgte vi at udnytte det ved at tage en færge og sejle via bugten længere ind i landet. Vi valgte at hoppe af ved OL byen, der blev bygget i forbindelse af Sydney's værtsskab for de Olympiske Lege i 2000.

[caption id="Den olympiske flamme fra OL 2000 i Sydney." align="center" width="420" caption="Den olympiske flamme fra OL 2000 i Sydney."]Den olympiske flamme fra OL 2000 i Sydney.[/caption]

Det var et enormt område, og dele af det var tilsyneladende stadig i brug, noget af det som turistfælge i form af dyre rundvisninger, andet var reelt brugbart, såsom Acer Arena hvor der bl.a. var koncerter.

[caption id="Stadion i OL-byen" align="center" width="420" caption="Et af de største stadions i OL-byen i Sydney."]Stadion i OL-byen[/caption]

Efterfølgende tog vi tilbage til vores nye hostel.

Stemningen i Pink House om aftenen var markant anderledes end stemningen på Wake Up, det var den sådan set hele dagen, men den største forskel var om aftenen.
I stedet for Wake Up, hvor der var en udbredt gå-i-byen stemning hvor folk virkede som om de ville ud på diskoteker og spille smarte, var stemningen i Pink House mere afslappet. Folk stod og sad rundt omkring i husets fællesarealer, nogen sad i stuen og så film, nogen holdt minifest på deres værelse, og nogen sad på trappen og snakkede og drak en øl eller et glas vin (flaskeøl er dyrt!). Der var en rigtig god stemning, og man lærte folk at kende på en helt anden måde end på Wake Up, hvor man sjældent sagde meget mere end "Cheers", til folk man tilfældigt mødte på gangen.