Dag 13 - A new beginning
Værelset i Newtown virkede som om det havde alt hvad jeg havde brug for. Køkken, toilet, internet, et privat værelse, plus det lå i gåafstand fra UTS. Jeg valgte derfor at takke ja. Kl 10 checkede jeg så ud fra Pink House, og kl 13 checkede jeg ind i mit nye hjem!
Billeder af mit nye hjem!
Jeg har efterhånden fået lagt mine ting på plads, og er ved at falde til ro her, jeg har endda købt lidt ind, det føles lidt mere som hjem når man har kaffe :-). Det bliver spændende at se hvordan det bliver.
Mens jeg sidder på mit værelse og skriver, og prøver at falde lidt til, kommer en isbil kørende forbi mit vindue, som vender ud mod vejen. I modsætning til hjem-is, bruger isbilen ikke klokker til at tiltrækkende opmærksomhed. Derimod kan man på lang afstand hører en underlig form for eventyragtig musik blive spillet, og man kan så lige så stille høre denne musik blive højere. Det gav lidt en følelse af at være med i et afsnit af Lost, og det var ikke betryggende.