Dag 8 - Lord Nelson

Endnu en gang var temperaturen på den ubehagelige side af 40 grader. Dette blandet med en lav luftfugtighed gjorde at det føltes som at trække vejret i en sauna når man var udenfor. Det prøvede jeg at undgå, især midt på dagen.

Det betød derfor at jeg endnu engang tog på UTS for at fortsætte min boligsøgning. Jeg havde nu fået udvalgt mig et par potentielle emner, så jeg ringede lidt rundt til potentielle udlejere. Dog uden held, jeg fik ikke fat på nogen, ud over når jeg tastede forkert telefonnummer selvfølgelig. Jeg valgte derfor at sende et par mails, og vente for at se hvilket udfald det ville give.

Efter gårsdagens pubbesøg var jeg lidt skræmt, da det var mit umiddelbare indtryk at forskellen på stort set alle de fadøl australiens pubber serverer, er lige så stor som forskellen på Carlsberg og Tuborg. I min verden er det ligegyldigt at have 10 forskellige øl på anlægget hvis de alligevel smager stort set ens. Til de interesserede har jeg skrevet et par noter om en række af de forskellige øl jeg smagte, men der er som antydet ikke de store åbenbaringer at se frem til. Derfor valgte jeg at lede efter de 2 brewpubs min far havde fundet adresser på, i håb om at de måske kunne gøre det mere interessant.

Den nærmeste af de 2 brewpubs var godt proppet, og jeg havde derfor ikke mulighed for at komme til baren, det må jeg have til gode, det betød at jeg måtte en tur til the Rocks, næsten helt ude ved operahuset. Det lykkedes mig efter en god spadseretur at finde stedet, Lord Nelson Brewpub.

Lord Nelson så, ligesom Lord Nelson i København, ud til at have lidt flere interessante øl end de fleste, jeg havde kun tid til at prøve en enkelt, så jeg satsede på noget jeg regnede med at englænderne, og deres stolte arvinger, ville være gode til, og valgte en stout. Der var tale om en Dry Stout, med smag af både chokolade og kaffe. Alt håb er heldigvis ikke ude for australsk ølkultur, for det var en god øl, den må jeg prøve igen en dag!

Australien har nogle, for mig, meget uvante alkohollove. F.eks. er det ilde set (og ulovligt) at være fuld på deres pubs. Det virker altså lidt specielt at de fleste dørmænd vælger at spørge "Have you had any drink tonight, sir", i stedet for det mere vante "May I see your ID", men det er en skik man må tage med når man er blandt fremmede.

Resten af aftenen foregik på UTS, hvor det lykkedes at få min mors Skype til at virke, hvilket betød at jeg for første gang siden min afrejse havde mulighed for at snakke med hende. Derefter snakkede jeg med Jeanne, der bl.a. kunne fortælle at jeg havde modtaget brev fra SU, hvori der stod at jeg havde modtaget et rejsestipendie. 7400kr til at sponsere mit udlandsophold er ikke af vejen, tak DTU!