Skip to content →

Electric Box – The Incredible Machine med strøm

I sidste uge gjorde Martin Nielsen aka. @codenerd mig opmærksom på et sjovt lille flashspil. Flashspil er ikke noget jeg normalt bruger særlig meget tid på, men lige dette her synes jeg lød rigtig interessant.
Der er tale om spillet Electric Box. Spillet minder på mange måder om den klassikeren TIM – The Incredible Machine som jeg har brugt mange af min barndomstimer på. TIM bestod af en masse små opgaver, der skulle løses vha. bolde, tandhjul, stearinlys, lommelygter og andre både elektroniske og analoger instrumenter. Opgaven kunne så f.eks. gå ud på at man vha. en faldende bold og de instrumenter man har til rådighed, skal tænde et stearinlys i den anden ende af banen.
Electric Box består tilsvarende af en mængde baner, forskellen er dog at målet er det samme i alle baner, omend metoder og komponenter varierer meget fra bane til bane. I hver bane starter du med en strømkilde, et target og nogle på forhånd placerede ledninger. Målet er så vha. stigende damp, faldende vand, lasere og lamper, at transportere strøm fra strømkilden til dit target.
I første bane gives en kort introduktion til spillets mekanismer, men herfra er spilleren næsten overladt til sig selv og sin egen fantasi, igennem de næsten 20 baner spillet består af. Sværhedsgraden stiger forholdsvis hurtigt, men når aldrig at blive MEGET høj, så der er ikke til mere end et par timers spilletid i de foruddefinerede baner. Herefter er det muligt at konstruere sine egne baner, men så vidt jeg kan se er det ikke muligt at dele disse med andre, så det virker lidt ligegyldigt.
Det er sjovt lille spil, især hvis man kan huske, og var glad for, TIM og jeg hyggede mig meget med det i den tid det nu tog at komme igennem spillet. Spillet er dog for kort, let og opgaveløsningerne er for rigide til at spillet når rigtig op på siden af TIM, der er simpelthen ikke nær så meget “kunstnerisk frihed” til at løse opgaverne, da alle opgaver har en, og kun én løsning, i modsætning til TIM hvor de fleste baner var så åbne at friheden var meget større.

Published in Internet

2 Comments

  1. Flyspil Flyspil

    Ja, det er et rigtig fedt spil. har selv brugt mange timer på det. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *