Hvor virksomheder fødes
Finanskrisen er over os! Finanskrisen er slut! Finanskrisen har nået toppen, nu vender det! Finanskrisen nævnes stadig næsten dagligt, og alle har en mening om det, men en ting er sikkert, krisen har en mærkbar effekt på økonomien og erhvervslivet i hele verden. Om det er godt eller skidt ved vi nok ikke før om mange år, men det er helt sikkert at det gør en forskel for alle virksomhedsejere, både de store etablerede virksomheder, men bestemt også de små nystartede virksomheder opererer under helt anderledes forhold end i opgangstider. Nogen mener at dette er et stort problem da det bliver utroligt svært at starte ny virksomhed. Andre vil derimod påpege at det altid vil være svært at starte virksomhed, men at krisen er en fordel da den tvinger nye virksomheder til at mere innovative, mens de peger på virksomheder som:
- Intel
- McDonald's
- Microsoft
- Sun Microsystems
- Walt Disney
Et initiativ jeg synes ser rigtig spændende ud er Niels Brock's Business Inkubator, som er et fællesskab hvor unge iværksættere kan mødes og få faglig sparring og coaching, alt sammen for at støtte og inspirere de spirende virksomhedsejere til at nå endnu videre. Desuden har inkubatoren tilknyttet et advisory board, bestående af erfarne iværksættere og andre med kompetencer der er nødvendige for nystartede virksomheder. Hvis du er interesseret i at vide mere om inkubatoren (og er hurtig) holder de i morgen, d. 18 november åbent hus med bl.a. inspirationsoplæg og networking.
Et lidt anderledes men måske endnu mere interessant koncept, er det planlagte StartUp Bootcamp. StartUp Bootcamp er hvad de selv betegner som en "startup fabrik". Konceptet går på at folkene bag StartUp bootcamp udvælger nogle iværksættere og idéer som de tror på har potentiale, og sørger for at personerne bag idéerne får nogle ordentlige forhold til at komme bedst muligt fra start med deres virksomheder, bl.a:
- Kontorfaciliteter i København hvor de 10 virksomheder kan drive deres virksomheder og i fællesskab sparre og udvikle deres koncepter og idéer
- Mentorer
- 25.000 kr pr. holdmedlem, så disse har noget at leve af i de 3 måneder forløbet varer
- en investor dag, hvor alle hold får mulighed for at præsentere deres idéer overfor en større forsamling af mulige investorer
Jeg synes det er fedt at se nogle interessante initiativer til at hjælpe de spirende iværksættere i Danmark, og jeg håber på at se mange flere i fremtiden.