IT-Politik og parlamentsvalg

On May 19, 2009, in Internet, Livet, Software, Studieliv, by Jarlskov

EU-parlamentsvalg

Søndag d. 7. juni 2009 er der Valg til Europa-Parlamentet. Jeg synes at der har været utroligt lidt fokus på dette valg, hvilket jeg synes er synd, da det kan være svært at finde information om de forskellige kandidater og deres mærkesager. Der er dog en smule hjælp at hente.

IT-Politisk valgmøde

Igår, mandag d. 18. maj, blev der afholdte IT-politisk valgmødeIT-Universitetet i København.
Arrangementet var arrangeret af IT-Politisk Forening, BSD-DK, DKUUG, KLID, SSLUG og NJLUG
Følgende kandidater mødte frem på valgmødet:

  • Charlotte Antonsen – EP-kandidat for Venstre
  • Lasse Holm Grønning – EP-kandidat for det Radikale Venstre
  • Christine Sidenius – EP-kandidat for SF
  • Hanne Dahl – EP-kandidat (og siddende medlem) for Junibevægelsen
  • Jaleh Tavakoli – EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU
  • Benny Engelbrecht – Som åbenbart bare var mødt op for at starte sin valgkamp inden næste folketingsvalg?

Det var muligt at stille spørgsmål online, ligesom det var muligt at stemme spørgsmål op eller ned alt efter hvor relevante man synes de var.

Aftenens konklussion

Jeg synes det var et spændende arrangement. Der var en stor spredning mellem paneldeltagernes holdninger og baggrund, og der kom et godt indblik i hvor forskellige holdninger mange partier havde til aftenens emner, som blandt andre spændende ting, indeholdt:

  • Telekom-pakken (“3-strikes-and-you’re-out”)
  • Overvågning
  • Softwarepatenter
  • Længden af ophavsretten
  • Privatliv

Det tekniske niveau blandt paneldeltagerne var meget varieret, men jeg synes at det lykkedes at holde debatten på et niveau hvor alle fik mulighed for at komme ud med sine holdninger. Der var til tider lidt problemer med den tekniske jargon, såsom ISP, men det var småproblemer der hurtigt blev løst.

IT-politik og teknik

For alle dem der ikke havde mulighed for at møde op, var dotsrc så venlige at ligge lagerplads og båndbredde til et live-stream fra valgmødet. Disse streams er også blevet optaget, og vil blive lagt online i 3 versioner.

  • En nedskaleret 320*240 pixel video i det åbne Ogg Theora-format, som er online nu.
  • Det originale stream i 576*720 pixel i det åbne Ogg Theora-format, som skulle komme online snart.
  • En separat Full-HD (1920*1080) kameraoptagelse.

Alle disse videoklip er selvfølgelig underlagt en Creative Commons – by licens, hvilket betyder at alle har lov til at distribuere, manipulere og tilpasse videoen så tosset de vil, så længe de fortæller hvor originalmaterialet stammer fra.

Derudover er der også taget billeder fra arrangementet

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Related posts:

  1. Gratis software? Det er der penge i!
  2. Der er mange penge at spare på software!
  3. IT og Telestyrelsen går Open Source
  4. Så er der fest!
  5. Mærkbar positiv omtale aka. Gratis software til alle
Tagged with:
 

2 Responses to IT-Politik og parlamentsvalg

  1. mschlander says:

    Ellers tak for det. Men SSLUG skal langt fra have hele æren for det vellykkede arrangement – det kan jeg roligt sige som repræsentant for SSLUG’s bestyrelse i planlægningen af det ;-)

    Mødet var et samarbejde mellem IT-politisk forening, DKUUG, KLID, BSD-DK og SSLUG. Og IT-pol’s aktivister må nok siges at stå for størstedelen af arbejdet.

    Mange af dem der var aktive, er selvf. medlemmer af flere af foreningerne hvilket gør det lidt sværere at sige ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong> <pre lang="" line="" escaped="" highlight="">

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.